Tankerne svirrer jeg føler en subtil nervøsitet for det næste skridt.

En nervøsitet om jeg nu kan noget, mig og materialet.

Samtidig mærker jeg en tillid til at det giver sig selv.

At det gir sig selv, når jeg først er der.

Der hvor jeg er i bevægelse, en rytme, der hvor jeg danser, der hvor jeg sveder,

der hvor jeg griner og græder, der hvor jeg elsker, der hvor jeg føler taknemmelighed, en slags ekstase

Hårdt arbejde og når det lykkes – Gud hvor er det skønt.

At kunne føle farven, rytmen og stemningerne:

Et sandt eventyr.

Mit udgangspunkt.

Ønsker om bevidsthed og i sandhed at fryde mig, at befri mig fra moralske begrænsninger

Hengiv mig med yderste sanselighed til nydelsen, opdage ekstasen i ethvert fænomen.

Nyde uden klamren og klynken.

Den ild, som uafladeligt brænder, brænder på uforklarlig vis, den er altid ren og voldsom, uophørlig og uforfalsket.

Det er et åndepust som intet kan standse, hverken suk eller rædsel, ekstase eller kvalme.

Se ind i flammerne.

Og følge blodets stemme.

Alt i os er sex.

Helt ind i sjælen.

Ilden som skaber forandring, en brændende energi i konstant bevægelse.

At se ind i flammerne og lade strålerne gennemtrænge og vække lidenskaben, tiltrækning, hengivelse, dualitet og direkte udveksling

Er det umagen værd at blive ude af sig selv?